Nye indlæg

 
Velkommen til BJC's blog. Her vil vi poste løbende med forskellige og relevante indlæg til inspiration.
 
 

Strategisk økonomi og administration

Skrevet af Jesper Jørgensen
03-02-2018
For mange start-up's og virksomheder i krise eller vækst, der er administration og økonomi en stor udfordring i hverdagen.

Det er set mange gange, at en virksomhed med et godt produkt eller koncept ikke overlever. Der er naturligvis mange forklaringer til, at disse virksomheder lukker men min påstand er, at administration og økonomi, ofte enten tager for meget fokus eller omvendt slet ikke prioriteres. Det kan, til trods for et godt produkt, medføre at virksomheden må lukke. Balancegangen er svær men vigtig.

Både når det gælder start-up's og virksomheder med udfordringer så er det vigtigt, at investere i salg, kompetente medarbejdere og forretningsudvikling. Samtidig er det essentielt, at holde fokus på strategien og den forretningsplan der er lagt. Men hvor kommer administration og økonomi så ind? Hvornår skal der investeres i de områder?

Jeg har oplevet flere virksomheder der har ansat en bogholder og som siger; "Så er der styr på det". Men er det nok? Det er naturligvis vigtigt med en bogholder, meget enig, men er det hele løsningen? Hvad med sparring hvor salg/drift på den ene side holdes op imod økonomi/administration på den anden side? En bogholder sætter sig ikke ind i langsigtet mål, likviditets behov, optimering af indtjening, forretnings KPI'ere, etc.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl. Virksomhederne bør naturligvis også investere i økonomi og administration, men de skal ikke udelukkende se det som en praktisk funktion som bare skal køre på autopilot. De skal også se det som en vigtig strategisk funktion der ligesom salg og drift er essentiel for virksomhedens udvikling og indtjening.

Hvad er din holdning til administration og økonomi? Ser du vigtigheden i disse områder?

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
BUCH-JØRGENSEN CONSULT | CVR: 36 89 76 35 | Cph. - Denmark | Tlf.: +45 53 15 60 70